Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagsrytme

Sommerfuglene/solstrålernes dagsrytme 

Hos Sommerfuglene og Solstrålerne skaber vi trygge og genkendelige rammer for børnene gennem en fast dagsrytme. Herunder kan du se, hvordan en typisk dag hos Sommerfuglene og Solstrålerne forløber: 

Kl. 06.15 - 09.00: Morgenmodtagelse og morgenmad 

Vi starter dagen stille og roligt med morgenmad og leg. Børnene bliver modtaget, og der er tid til hygge og nærvær.
Morgenmad serveres kl. 06.20 – 07.20 og består typisk af havregrød, havregryn eller havre-/rugfras.

Kl. 08.45 – 09.30: Formiddagsmad og samling

Børnene får formiddagsmad – fx frugt, brød, knækbrød eller kiks. 
Derefter afholder vi samling, hvor der tales om dagens aktiviteter, vejret, hvem der er til stede, og synger, leger og bevæger os sammen.  

OBS: Alle børn skal være afleveret inden kl. 08.45 - eller EFTER vores samling.

Kl. 09.30 – 11.00: Pædagogiske aktiviteter

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der styrker børnenes sprog, motorik og sociale færdigheder – såvel som inde og ude. Vi besøger jævnligt vores dejlige legeplads, er på cykeltur, i hallen eller på opdagelse i nærområdet.
Der arbejdes med forskellige former for leg og pædagogiske aktiviteter, som: 

  • Voksenstyret: Den voksne planlægger og leder aktiviteten med et klart formål, fx sproglig udvikling eller motorik.
  • Vokseninitieret: Den voksne sætter rammen og inspirerer, men børnene har medindflydelse og frihed til at forme legen.
  • Børneinitieret / fri leg: Børnene tager selv initiativ, vælger lege, roller og indhold. Den voksne observerer, støtter og guider efter behov.

Vi har også et fokus på at udføre aktiviteter i mindre grupper, samt i det store fællesskab på tværs af hele huset i fælles lege og hyggelige stunder. 

Kl. 11.00 – 11.30: Frokost

Vi spiser frokost i mindre grupper og øver os i at øse op, smage på nye råvarer og hjælpe hinanden.
Der serveres varm mad 2-3 gange om ugen – fx supper, grød, boller i karry eller pasta med kødsovs.
De øvrige dage får børnene rugbrød med forskelligt pålæg og grønt (smøre-selv), sandwich, pølsehorn og/eller pizzasnegle. 

ONSDAG - har alle børnene frokost-madpakke med, hvilket skaber mulighed for at tage på længere tur, samt dele os i mindre grupper. 

Kl. 11.30 – 15.30: Leg og middagslur

Efter frokost leger børnene enten ude på legepladsen eller inde i børnehaven.
De børn, der har brug for en middagslur, sover typisk fra kl. 12.00 – 13.15.

Kl. 14.00: Eftermiddagsmad

Børnene spiser deres medbragte eftermiddags-madpakker, som et mellemmåltid.
Vi anbefaler en mindre, overskuelig og sund madpakke, og opfordrer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sukkerindhold.

Kl. ca. 15.30 – 16.45: Fælles afslutning

Alle børn i Kernehuset samles til fælles leg og hygge, enten inde eller ude, inden de bliver hentet.