Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kernehusets historie

Kernehusets historie og nye kapitel

Kernehuset har gennem årene udviklet sig fra en klassisk børnehave til et moderne dagtilbud, hvor fællesskab, trivsel og læring er i centrum. Vores rejse viser, hvordan vi hele tiden har tilpasset os børnenes behov og skabt de bedste rammer for udvikling.

  • 1992 - Opstart af børnehaven

    Kernehuset blev grundlagt som en børnehave og blev hurtigt en vigtig del af lokalsamfundet i Østerild. Her skabte vi trygge rammer for leg, læring og fællesskab.

  • 2017 - Vuggestuen åbner 

    For at imødekomme ønsket for pasning af de yngste børn blev Kernehuset udvidet med en vuggestue. Det gav mulighed for en sammenhængende hverdag for børnene fra de første år og videre til børnehaven.

  • 2022 - Nye rammer og læringsmiljøer

    Kernehuset fik mulighed for at opdatere og udvide sine rammer, da SFO'en flyttede ud af bygningen. Vi skabte større lokaler og flere læringsmiljøer, som giver børnene endnu bedre muligheder for leg, kreativitet og udvikling.

  • 2025 - Nyt kapitel: Kernehuset Østerild – Fællesskabets Børnehus

    Efter en spændende udviklingsproces har vi taget et skridt videre. Vi bygger videre på alt det gode, men med et nyt fælles afsæt hvor Kernehuset nye navn Kernehuset Østerild – Fællesskabets Børnehus bliver implementeret. 

    Vi har også givet vores grupper nye navne, som afspejler børnenes udvikling og de fællesskaber, vi skaber sammen. 
    Med denne forandring står vi fast på de værdier, som binder os sammen, og som vi ønsker, at alle børn, forældre og medarbejdere skal kunne mærke i hverdagen - disse værdier er: Legekammerater, Tryg base, Alle skal ses og høres, Plads til alle, Fælles ansvar og Gode minder binder os sammen.